Træpleje

Træpleje  -det handler selvfølgelig ikke kun om træfældning og træbeskæring, men også om at pleje eksisterende træer. Vi har selvfølgelig også prof. kompetencer og erfaring indenfor træpleje og rådgiver gerne med plejeplaner, foretager risikovurderinger, opsætter eks. Kronstabilisering mm.

Beskæring

Formålet med beskæring er:

  • Bevare form og størrelse,
  • Undgå træet bliver til gene for mennesker, dyr og trafik,
  • Fremme træets blomstring -og frugtens størrelse på frugttræer,
  • Sikre at de grene som man ønsker skal udvikle sig ikke skygges så de visner bort,
  • For frugttræer, så frugten kommer ned i god plukkehøjde.

Beskæring skal derfor foretages nænsomt og efter grundige overvejelser. Ud fra det mål man har med beskæringen, bør man lave en plan, så beskæringen fungerer både for træets vækst og i forhold til målet.

Beskæring er faktisk en såring af træet, og derfor er det faktisk ikke altid en fordel for træet, at beskære det.

De store træer, som netop har fået lov til at udvikle sig, er faktisk sunde for vores miljø, eks. et træ med en krondiameter på ca. 15 meter:

  • optager og filtrere sådan et træ ca. 1 ton luft- og støvpartikeler fra luften som vi mennesker indånder.
  • Det binder større mængder af forskellige både gasarter og bakterier.
  • Mindsker vindstyrken.
  • Træet kan producere omkring 1,7 kg ilt pr. time, altså mere end 65 menneskers ilt behov.
  • Det øger luftfugtigheden meget pga. at det afgiver omkring 600 L vand på en dag med god sol.

Det er altså også en fordel og vigtigt at man inden beskæringen får prof. Vejledning til, at planlægge træets efterfølgende plejeintensitet, og at beskæringen foretages, så det med tiden vil blive vedligeholdelses -beskæringsfrit.                                                                                          

Træet skal have en gennemgående stamme med en frit-vokset fuldkrone. Træet skal have lov til at vokse sig færdigt. Det er med andre ord bedre at fælde et for stort træ end beskære det grimt. Vi kender alle synet af et fejl-beskåret træ.

Beskæring af lavtsiddende grene

Træer der ikke bliver efterset og beskåret, udvikler ofte store lavtsiddende grene der forstyrrer udsigt, kørsel med bil omkring træet, græsslåning og lys.

Det er vigtigt at lavtsiddende grene bliver beskåret inden de bliver for store. Resultatet er, som man kan se på billedet herunder, at de lavtsiddende grene bliver skåret af alligevel og efterlader et stort sår på stammen som kan være svært at overgro. Store beskæringssår på stammen svækker træet og er indgangsvej for svampeangreb.

Beskæring af lavtsiddende grene er yderst vigtig at udføre inden grenene er blevet for store. Få en pleje- og/eller risikovurdering af din professionelle træplejer/arborist fra KM Træpleje ApS, Roskilde

 Beskæring af konkurrerende topskud

Hvis træet ikke bliver efterset for konkurrerende topskud, kan sidegrene med tiden udkonkurrere den

oprindelige top og give træet en skæv hældning. På Billedet herunder er den centrale midterakse blevet overhalet af en sidegren på højre side. Grenen er vokset sig stor og tyk og bevæger sig med tiden længere og længere over mod højre, og udgør derved en risiko for omgivelserne som eks. beskadigelse af taget og bygningen i det hele taget -og i allerværste fald skade på mennesker ved at grenen flækker af og rammer mennesker og/eller materiel.

Det er vigtigt at beskæring af træer bliver udført således at træet bevarer en central midterakse, og der ikke er sidegrene med dårlige grenvinkler der kan udkonkurrere den oprindelige top.

Berskæring af grene tæt på bygninger  -der skader både tage og bygninger

Hvis dit træ har grene der går ind over taget, kan disse beskadige taget og efterlade en masse affald i nedløbsrør og tagrender. Hvis dit træ står tæt på bygninger er det vigtigt at beskære træet i tide, inden grenene der hælder ind over taget bliver for store.

Det er både mere omkostningsrigt og dårligere for træet at vente med at få træet efterset af en træplejer/arborist. Dette gælder tillige hvis det står så tæt på bygninger at rødderne yder risiko for at ødelægge fundament og murværk på bygninger.

Beskæring af grene ind mod vinduer – lys, lys og mere lys

Ved at beskære grene væk fra huse og vinduer kan man forøge lysindfaldet. Der er også andre beskæringsmetoder der kan få mere lys til at falde gennem træer.

Er dit træ blevet for tæt i kronen og kommer der slet ikke noget lys igennem længere? Ved at fjerne døde grene, krydsende grene og ved at tynde en ud i træets krone kan man få lysindfaldet til at stige gevaldigt.

Kontakt os for et uforpligtende tilbud på mobil: 22891458 eller via vores kontaktformular.